© 2016 by Christina Wex. Proudly created with Wix.com

Pensum i Akademiet Fodbold Fulton er det samme som i andre alderssvarende skoleklasser, men måden, der undervises på, er anderledes. Fodbold spiller nemlig en central rolle i skoledagen med det klare mål at øge både den faglige og den sociale trivsel.

Elever og lærere har den glødende interesse for fodbold til fælles, og derfor bliver der snakket rigtig meget fodbold, men fodbold bliver også anvendt som et målrettet læringsværktøj, fx når man skal lære procentregning, som eksemplet til venstre viser. 

 

 



 

 

vi gør undervisningen vedkommende og motiverende

I engelsk skal eleverne måske forestille sig at være en berømt fodboldspiller og fortælle om sig selv - på engelsk naturligvis, og i dansk lærer eleverne at analysere tekster ved først at bruge analysemodellen til at analysere en fodboldkamp.
Har man først lært begreberne at kende i forbindelse med noget, der interesserer en, er det nemlig meget lettere at bruge dem i forbindelse med noget, man måske synes er lidt mindre interessant. 

Vi indretter os også lidt anderledes end de fleste andre skoleklasser; vores vægge er dekoreret med fodboldtrøjer, og vores bordfodboldspil er populært hos parallelklasserne i frikvartererne. Og det at tage til Helsingør og se landsholdet træne og måske bagefter skrive en reportage er et eksempel på en skoledag i Fulton. 

citat

"Det vigtigste for os er, at eleverne er her! At de møder op hver dag, så skal vi nok forme dem og få lært dem alt det, de skal lære.

Vi er tæt på dem og støtter dem i deres udvikling, og vi justerer løbende deres lektiemængde, ligesom vi differentierer, hvor meget og hvad de får for.

Her behandler vi ikke alle ens, men tager udgangspunkt i hver enkelt elev, så de rykker i det tempo, de har behov for. Det er godt for dem, for de lærer at slappe af og er derfor åbne over for at lære noget nyt."

Nick Christensen, lærer i matematik og naturfag